Én fælles julekalender eller en til hver i familien

Julekalendere til hele familien kan være alt fra en papkalender med chokolade til 24 små pakker eller daglige aktiviteter. Forskellen ligger ikke kun i indholdet. Nogle kalendere giver hver person sit eget lille decemberritual, mens andre samler familien. Valget bliver mere overskueligt, når du tager stilling til tre ting: Hvem skal være med, hvor meget må det koste, og hvor meget tid har I på almindelige hverdage?

Skal familiens julekalender være fælles eller personlig?

En fælles kalender passer til en familie, der gerne vil have ét fast holdepunkt i december. Det faste holdepunkt, som en fælles julekalender giver, kan være fem minutter sammen efter aftensmaden. Det kan være en stofkalender med lommer, hvor dagens indhold deles, eller en æske med små opgaver, som løses sammen. Alle følger samme forløb, men indholdet skal også passe til forskellige aldre og interesser. Det er ikke altid ligetil, når en fireårig og en teenager åbner den samme låge.

Personlige julekalendere giver mere plads til forskelle. Et barn kan få små byggedele, et andet foretrækker måske tegnesager, mens en voksen vælger te eller kaffe. Her behøver ingen vente på, at alle er hjemme. Det passer til forskudte morgener og eftermiddage med fritidsaktiviteter. Til gengæld bliver kalenderen let en individuel vane frem for noget, familien deler. Desuden vokser arbejdet med både indkøb og indpakning, hvis du selv står for indholdet.

En mellemform er én fælles kalender, hvor familiemedlemmerne skiftes til at åbne. I en familie på fire kan hver person eksempelvis få seks dage. Aftal på forhånd, om indholdet tilhører den, der åbner, eller skal deles. En enkelt chokoladefigur skaber hurtigt diskussion, hvis forventningerne er forskellige. Skal alle have glæde af dagens overraskelse, er en lille pose med nok til alle eller en fælles aktivitet mere oplagt. Skriv eventuelt navn eller et enkelt symbol ved hver dato, så fordelingen er tydelig fra begyndelsen.

Julekalendere med sødt eller små gaver til hele familien

Chokoladekalenderen er en enkel løsning, fordi indhold og fremgangsmåde som regel er fastlagt på forhånd. Du køber kalenderen, finder en plads til den og åbner en låge om dagen. Den kræver hverken en ledig eftermiddag eller indkøb af tilbehør. Til gengæld er overraskelserne af samme type gennem hele december. Nogle holder netop af gentagelsen, mens andre hellere vil have større variation. Se på den samlede mængde og indholdsdeklarationen, ikke kun på æskens størrelse og motiv.

En pakkekalender kan tilpasses fra dag til dag, men kræver flere beslutninger. Små blyanter, hårspænder, klistermærker og dele til et samlet byggeprojekt kan fordeles over flere datoer. Her er andre hensyn at tage end ved en chokoladekalender: Passer tingene til modtageren, kan de bruges efter jul, og fylder de mere, end familien ønsker? Til små børn skal du også kontrollere aldersmærkningen og være opmærksom på små dele.

Der er også forskel på, hvem der kender overraskelserne på forhånd. En færdigkøbt kalender kan holde indholdet skjult for både giver og modtager, hvis emballagen ikke afslører det. En hjemmelavet kalender kan ramme interesser mere præcist, men den, der pakker, kender alle gaverne. Du kan også kombinere spiselige overraskelser med små gaver. Så kan de fleste dage indeholde lidt sødt, mens enkelte datoer byder på en ting, modtageren kan bruge. Tjek ingredienserne, og tag højde for allergier og kosthensyn hos alle, der skal dele indholdet.

Aktiviteter eller fortællinger i en travl december

En aktivitetskalender bytter ting ud med handlinger. Dagens indhold kan være at klippe papirpynt, spille et kortspil eller gå en tur for at se julelys. Den passer til familier, som gerne vil bruge tid sammen, men føjer også en opgave til dagens program. Der er forskel på at åbne en låge på et halvt minut og at skulle bage småkager en tirsdag, hvor aftensmaden allerede er forsinket. Valget mellem en chokolade julekalender, en fortællekalender og en aktivitetskalender handler derfor også om, hvor meget tid familien kan afsætte hver dag.

En fortællekalender kræver typisk mindre forberedelse. Det kan være en bog med et kapitel til hver dag eller en historie, der bliver læst højt i mindre bidder. Rammen er mere ensartet end ved aktiviteterne: Find bogen, sæt jer, og læs. Til gengæld skal fortællingens sprog og handling kunne fastholde dem, der lytter. Et langt kapitel med mange personer kan være svært at følge for de yngste, mens en meget enkel historie kan miste de ældstes interesse.

Overvej også, hvor fast forløbet skal være. En sammenhængende historie giver noget at vende tilbage til, men springer I en dag over, skal der måske læses to kapitler den næste. Selvstændige aktiviteter er nemmere at bytte rundt på. Du kan eksempelvis lægge en kort tegneopgave på en hverdag og gemme bagningen til søndag. Skriv aktiviteterne på løse sedler frem for direkte på kalenderen, hvis familiens aftaler ofte ændrer sig. Så kan indholdet flyttes, uden at et barn allerede er blevet lovet en bestemt aktivitet.

Budget og forberedelse afgør den praktiske løsning

Se på prisen for hele familiens julekalendere, ikke kun for den enkelte æske eller gave. Et tænkt budget på 600 kr. svarer til 25 kr. om dagen, hvis familien deler én kalender med 24 overraskelser. Skal fire personer have hver sin hjemmelavede kalender inden for samme beløb, er der i gennemsnit 6,25 kr. til hver dag pr. person. Regnestykket viser, hvor hurtigt selv beskedne enkeltgaver kan fylde i decemberbudgettet.

Medregn også udgifterne til indpakning og ophæng. Gavepapir, poser, bånd og en kalender med lommer kan koste ekstra, hvis du ikke allerede har det derhjemme. En færdig kalender har en tydelig købspris, mens den hjemmelavede ofte bliver betalt gennem mange små indkøb. Den kan stadig holdes inden for et fast beløb, men det kræver, at du planlægger alle dagene, før du begynder at købe. Ellers er det nemt at stå med ti fine pakker og fjorten tomme pladser.

Tiden er den anden del af regnskabet. At finde, sortere og pakke 96 små gaver til fire personer er en anden opgave end at fylde 24 fælles lommer. Hvis du gerne vil lave noget selv, men har begrænset tid, kan du vælge gentagelser med vilje. Adventssøndagene kan byde på en større fælles overraskelse, mens hverdagene følger et enkelt mønster. Find også ud af, hvor kalenderen skal stå eller hænge. Dem, der må åbne den, skal kunne nå den. Indeholder den små dele eller andet, der ikke passer til mindre søskendes alder, skal den dog placeres uden for deres rækkevidde.